coaching

Du er nysgerrig på dig selv og dit samspil med andre, eller oplever der er noget, der ikke er, som det skal være inde i dig.

Måske kan du konkretisere, hvad det er, måske ikke – så finder vi ud af det sammen.

Vi tager udgangspunkt i dig og din konkrete virkelighed, hvad enten det er jobbet eller livet i øvrigt, vi taler om. Du vil opleve at gå fra hver session med konkrete nye handlemuligheder, som du kan afprøve mellem sessionerne.

Vi arbejder med udgangspunkt i nutiden, men ser på fortiden, når gamle mønstre, vaner og følelser spænder ben og gør det svært at opnå, hvad du vil i fremtiden. Du vil opleve, at vi vil dig det bedste, men neutrale er vi ikke. Vi bruger os selv, vores erfaringer og giver gavmildt spejlinger, fornemmelser og tanker tilbage til dig.

TYPISKE EMNER:

  • Følelses- og energiregulering, balancering af dig selv og dine følelser, så du ikke ”taber hovedet” eller omvendt dårligt kan mobilisere den energi, der skal til for at leve det liv, du ønsker.
  • Autoritet og grænsesætning, så det hverken bliver for lidt eller for meget, men bliver naturligt for dig at hvile i dig selv, udtrykke dig og samtidig bevare relationen og nysgerrigheden.
  • Ambitioner og balance, hvordan får du overskud til det, du vil i dit liv, truffet valg og fravalg i overensstemmelse med dine ambitioner og gået efter det, der er det rigtige for dig?

Priser
5 samtaler kr. 16.500 eks. moms
10 samtaler kr. 29.500 eks. moms

”Har givet mig energi og lyst til at se med friske øjne på samarbejdet med kolleger og studerende, så jeg i dag er mere glad end nogensinde før.”

Lis Alban, Chefforsker, adj. Professor, Landbrug & Fødevarer

”Øjenåbnende og udfordrende… har åbnet for et ønske om at give plads til nogle af mine mere følsomme og rolige sider.”

Camilla Stubbe Teglbjærg, Konsulent, Ældre Sagen