Klovne

For meget hoved? For lidt krop? ELLER omvendt?
Hospitalsklovne og DJØFére hvad har de mon til fælles?

Er lige kommet hjem fra en af de dage på arbejdet, der gør mig grundglad!! Supervision af 15 skønne, skøre, kreative, dygtige hospitalsklovne, der gør et kæmpegodt stykke arbejde derude på hospitalerne for at skabe åndehuller af kontakt, glæde og sjov.

Målgruppen er anderledes end vores kunder generelt. Klovnene har en forskelligartet og kreativ baggrund, og er derudover uddannet hos Danske Hospitalsklovne 1,5 år. De skal kunne gribe en stemning på en hospitalsstue med barn, forældre og personale og skabe ro, tryghed og kontakt. Det særlige ved at arbejde med dem er, at de siger JA. De går med og er meget kontaktfulde -har fuld kontakt til deres og andres følelser.

Vores normale målgruppe, de højtuddannede akademikere, er også skønne at arbejde med. Ofte er de qua deres uddannelse og erfaring trænet i at forholde sig sagligt, analytisk og kritisk til alt omkring sig. De er kloge, og forstår de teorier vi præsenterer for dem virkelig hurtigt. De skal tilgengæld bruge tid på at genetablere kontakten til deres sansninger og følelser. Det kræver ofte
både træning, og en hel del argumenter og ”evidens” for, hvorfor det er nødvendigt, hvis vi vil skabe endnu bedre resultater.

Egentlig tænker vi, at de skal det samme klovnene og akademikerne. De skal kunne mærke dem selv og andre, ikke for meget og ikke for lidt. De skal bruge, det de mærker som informationer, kende deres blinde pletter, vide hvilke følelser der drager, og hvilke de ikke kan rumme. De skal vide, hvornår de overtænker, og de skal kunne regulere deres og andres nervesystemer. Altså hverken for lidt eller meget hoved eller krop.

”Uvurderligt at lære mine styrker og svagheder som leder bedre at kende. Den indsigt og viden om ledelses mange facetter og tilgange til mig som menneske, som jeg mødte hos WOHA, er helt enestående.”

Dina Celia Madsen, Områdechef, Eva

”Inspirerende, udfordrende og udviklende. Jeg er blevet mere inkluderende, åben og positiv. Det har kort sagt sat store spor i mit liv.”

 Morten M. K. Sørensen, Seniorprojektleder, Niras